Vi har samlet de spørgsmål, vi oftest hører, her. Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Hvad sker der, når jeg har bestilt en webshop, hvor lang tid går der, før jeg er i gang?
Efter din bestilling ringer en af vores webshoprådgivere til dig. Formålet er at tale med dig om din ordre og sikre alle detaljer omkring designskabelon, dine produkter og kategorier, eventuelt økonomiintegration, valg af betalingspakke, rådgivning omkring PBS med mere. Herfra behøver der ikke at gå mere end et par uger, før du er live med din webshop, afhængigt af dit domæne, tilkøb, varer, PBS og lignende.
Er WEBSHOP3 den rigtige webshop for os?
Det er selvfølgelig dit valg. Vi kan love dig, at vi gør alt hvad vi overhovedet kan, for at sikre dig fuld værdi og det bedst mulige salg – med en webshop-platform, der af mange betragtes som verdens bedste. WEBSHOP3 kører på opensource-systemet Magento. Det betyder bl.a. at der hele tiden udvikles nye og bedre værktøjer til gavn for alle, der har en WEBSHOP3.
Hvad koster det?
Det er en del af vores vision at gøre webshops tilgængelige for alle med en god idé. Men vi vil ikke bare levere webshops. Vi vil levere den nye generation af webshops, der SÆLGER dine varer. Derfor får du med WEBSHOP3 en fuldt professionel, lækkert designet webshop, der er testet og virker – for 1199 kroner om måneden. Afhængigt af dit behov kan du få en færdig løsning for under 10.000 kroner om året – inklusiv +Betalingsmodul (dog uden PBS).
Vi er blevet svigtet af en anden webshopleverandør, der var ved at bygge en shop til os. Kan I hjælpe?
Vi får en del henvendelser fra frustrerede virksomheder, der ikke har fået deres webshop gjort færdig eller ikke er tilfredse med det arbejde, de har fået udført. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil hjælpe dig, hvis vi kan. Så hvis du har problemer med en anden webshopleverandør af nogen art, er du velkommen til at kontakte os.
Hvorfor skal vi vælge WEBSHOP3?
Fordi du gerne vil have en professionel, brugervenlig og, ikke mindst, sælgende webshop – til en god pris. Med Webshop3 får du en partner, der hjælper dig med at komme i gang og sørger for at din webshop virker fra dag 1. Desuden afvikles din Webshop3 på en af verdens mest benyttede opensource-systemer Magento. Det sikrer, at du får masser af udviklingsmuligheder for pengene.
Er det muligt at forbinde min webshop til en fragtleverandør?
Ja, det kan vi godt klare. Vi har opkoblinger til FedEx, DHL, UPS og Post Danmark, så du kan slappe af, mens din webshop gør hele arbejdet for dig. Du kan kontakte os for mere information.
Kan jeg få en blog på min webshop?
Ja, det kan du. WEBSHOP3 indeholder allerede et blog-modul. Når du har bestilt din webshop3, ringer vi til dig og aftaler nærmere om din webshop. Lad os vide, at du gerne vil have en blog på din shop, så sørger vi for resten. Vi kan endda hjælpe dig med en kort online blogcoaching, hvor du får råd og tips om at blogge om din webshop.
Hvilke produkttyper understøtter WEBSHOP3?
WEBSHOP3 understøtter alle produkttyper du normalt har brug for, både som mindre eller større virksomhed. For eksempel:
- Salg af lagervarer, IT, bamser, udstyr osv.
- Salg af digitale produkter, såsom licenser og PDF-dokumenter
- Salg af ydelser
- Salg af aviser
- Salget af beklædning med understøttelse af ubegrænset antal varianter
- Salg af produktpakker og konfigurerbare elementer, såsom en computer
- Salg af kurser
- Salg af abonnementer
- Og meget, meget mere.
Kan I integrere WEBSHOP3 med mit økonomisystem?
Ja, det kan vi sagtens klare. Vi har vores Webshop3+ moduler, der integrerer fuldt ud til e-conomic, Microsoft Dynamics C5, Microsoft Dynamics og Mamut Business Software. Vi arbejder løbende på nye moduler. Du må gerne kontakte os, hvis du har et andet økonomisystem. Vi kan sikkert også hjælpe dig.
Kan jeg sælge produkter til flere lande?
Ja, sagtens. WEBSHOP3 understøtter de fleste af verdens sprog og valutaer. Vi har endda indbygget en automatisk valutakurs-opdatering i din webshop. Så priserne altid er aktuelle og dine kunder aldrig skuffes, hvad enten de er svenskere, englændere eller japanere.
Vi er et webbureau og vil gerne lade WEBSHOP3 klare vores kundes shop.
Vi vil meget gerne arbejde sammen med webbureauer og reklamebureauer. I kan benytte WEBSHOP3 som underleverandør eller sparringspartner omkring jeres projekter. I kan også levere design direkte til WEBSHOP3, der efterfølgende koder og integrerer designet i løsningen. Mulighederne er mange. Kontakt Peter Smedegaard på ps@webshop3.dk for at høre nærmere.
Er min webhop søgemaskineoptimeret?
Vælger du WEBSHOP3, er din shop allerede søgemaskineoptimeret, så godt som den overhovedet kan. Der er taget højde for alle de vigtigste regler inden for søgemaskineoptimering i designet af WEBSHOP3. Derudover følger der en gratis SEO-guide med i dit abonnement. Den gennemgår de 10 vigtigste ting, du bør gøre dig for at optimere din webshop til Google og andre søgemaskiner. Ønsker du at optimere din shop på udvalgte søgeord eller inden for specifikke kategorier, har vi forskellige søgemaskine-moduler, der kan hjælpe dig. Kontakt os venligst.
Understøtter WEBSHOP3 de nyeste sikkerhedskrav inden for kortbetalinger?
Selvfølgelig. Vi tager din og dine kunders sikkerhed meget alvorligt. Vi er PCI-certificeret af Visa/MasterCard jf. PCI-standarden (Payment Card Industry Data Security Standard). PCI-standarden er udviklet med det formål at højne sikkerheden omkring informationer og behandling af online betalinger. Vi sørger hele tiden for at vedligeholde betalingssystemet i henhold til de sikkerhedsstandarder, der løbende udstedes i branchen. PCI-reglerne fokuserer på sikkerhed på og omkring de systemer, der håndterer og lagrer følsomme oplysninger, dvs. Servere, udviklingsmiljøer, backup og lign.
Reglerne stiller skrappe krav til følgende områder:
- Firewall placering og konfiguration.
- Password politik og overvågning af brugeradfærd.
- Sikkerheden for gemte data. Heriblandt sletning, maskering af data, adgang til data, kryptering og backup.
- Kryptering af data sendt over Internettet, på e-mail og trådløst net.
- Fungerende procedurer for patchning og opdatering af antivirus.
- Procedure for sikker udvikling og testning.
- Begrænsning af medarbejdernes adgang til følsomme oplysninger.
- Begrænsning og overvågning af fysisk adgang.
- Fysisk destruktion af oplysninger på alle former for medier.
- Overvågning af hændelser på udstyr og netværk.
- Udvidet IT og IT-sikkerheds politik.





